25-06-2019

De første studenter fra Horsens Gymnasium er nu blevet udklækket.

På Horsens Gymnasium er gangene i øjeblikket præget af spænding, nervøsitet og rigtig meget glæde. Eleverne sidder nervøst med deres talepapirer og øver deres mundtlige fremstilling for sidste gang inden de skal ind til lærerne og censorerne, der sidder klar ved eksamensbordet alt imens forældrene sidder spændte klar med huen, flag og bobler på den anden side af døren til det aflukkede eksamensområde.

Efter en lang måned med både skriftlige og mundtlige eksaminer kunne Louise Rahbeck Lynge og Gustav Bech Henriksen her til morgen træde lettede ud af eksamensrummet som året første 3.g. studenter. En glad men også rystende Louise udtaler at det hele er så overvældende og helt surrealistisk at det hele er færdigt.

I de kommende to dage afholdes de sidste eksaminer for 3.g. årgangen på Horsens Gymnasium og i alt 179 elever bliver i år studenter på Horsens Gymnasium. Det er både med stor glæde, men også altid med lidt vemod, at skulle sige farvel til en 3.g. årgang, som i tre år har haft deres daglige gang og lagt deres sjæl på og i gymnasiet. På fredag kl. 10 afholdes dimission for alle skolens elever og deres familier.

 

 

Skriv kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.*