High School Musical – årets musical på Horsens Gymnasium

Horsens Gymnasium åbner i år dørene op for en forestilling, hvor romantik og intriger tordner sammen i dette års brag af en musical: ”High School Musical”!

Troy Bolton og Gabriella Montez et uovertruffent par på scenen med stemmer og dansemoves, der får andre til at blegne. Den eneste ulempe er bare, at der er ingen, der ved det. Så da det er tid til udtagelse til skolens prestigefyldte musical, samler de til sidst mod til at stille op.

Men så let skal det selvfølgeligt ikke gå… Deres største konkurrenter anført af divaen Sharpay Evans bruger beskidte tricks for at stoppe de nye udfordrere, og både Troys og Gabriellas venner forsøger at skille de to og deres spirende romance ad!

Får Troy og Grabriella de eftertragtede roller i musicalen? Og hvad med kærligheden? Kan den overleve i hård konkurrence mod vennernes, lærernes og forældrenes forventninger?

Det finder du ud af en kold aften i februar, hvor danserne vil ryste deres hofter, musikerne vil spille lækker high school-pop, sangerne vil skråle de fortryllende tunes og skuespillerne spille, som det gjaldt en oscar!

Vi glæder os til at se dig til årets musical på Horsens Gymnasium!

Årets forestillinger er hhv. on.6.2. og to. 7.2. begge dage kl. 19:30

Køb billet på Safeticket kr 60,-. Billet ved indgangen kr. 70,-