03-11-2018

Erasmus Plus – besøg i næste uge

På mandag ankommer 18 elever og 9 lærere fra Tyskland, Polen og Spanien. Som altid i den slags projekter skal eleverne indlogeres privat hos elever fra Horsens Gymnasium, samtidig med at vi arbejder med vores projekt om bæredygtighed. Eleverne skal efter ugens arbejde sammen lave en SWOT-analyse for Horsens og vores gymnasium, som så skal munde ud i et forslag til, hvordan vores skole kan blive CO2-neutral.

I projektet arbejdes i internationale grupper, så vi sikrer os, at alle taler engelsk og ikke kun taler med deres landsmænd…. Samtidig styrker projektet elevernes sprogkompetencer i deres andet fremmedsprog tysk og spansk. En ekstra sidegevinst ved et sådant projekt er, at deltagerne får en kulturel viden og dermed en større forståelse for andre kulturer.

Billeder: Elever og lærere fra mødet i februar 18,fra Cádiz i Sydspanien

Skriv kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.*