Hvordan skriver man et essay i Engelsk

Fælles i faget Engelsk på STX for både A- og B niveau er det akademiske essay.

I sagprosaopgaven på STX B skal spørgsmålene dog besvares separat, som det også fremgår af opgaveformuleringen.

Definition – hvad er et essay?

Et essay er en struktureret, sammenhængende analyse og fortolkning. I dit essay på STX B og STX A skal du inkludere de 4-5 fokuspunkter skrevet  i opgaveformuleringen (færre på STX A). Et essay har ingen underoverskrifter, og det er vigtigt at huske, at et essay i engelsk ikke er som et essay i dansk.

Struktur – hvordan ser et essay ud?

Et essay består i sin struktur af tre dele: indledning, hoveddel og konklusion:

Indledningen/Præsentationen af problem (Introduction)

I indledningen præsenterer du ganske kort tekstens tema og centrale ideer. Læseren skal vide, hvad du vil skrive om, og hvordan du vil opnå dit mål. Husk at det også er her, du fanger din læsers opmærksomhed og interesse. Meget afgøres derfor i disse første linjer.

 

Hoveddelen/Analysen (Main part)

I hoveddelen skal du huske, at det er vigtigt, at du skriver om de punkter, som er nævnt i problemformuleringen, dog uden undertitler. Et essay skal være en sammenhængende tekst så husk også den røde tråd.

 

Afslutningen/Konklusionen (Conclusion)

Konklusionen opsummerer ganske kort, hvad du har fundet ud af, og besvarer dermed prøvens opgaveformulering.

Husk at i konklusionen tilgår der aldrig nyt stof.

Har du opnået det mål, som du stillede dig i indledningen?


Forbinderord

Som nævnt, skal et essay være sammenhængende. For at lave dit essay sammenhængende, er det en god ide at bruge forbinderord:

  • rækkefølge: first, second, third, finally, lastly
  • udbygning af argumentation: moreover, in addition, furthermore, besides, equally, similarily
  • eksemplificering og forklaring: for example, for instance, e.g., in other words
  • logisk konsekvens: so, therefore, as a result, because, thus
  • modargument og modsigelse: but, on the contrary, however, nevertheless, on the one hand…on the other hand, in spite of
  • konklusion: to sum up, in conclusion, in short

Uddybende materiale om skriftlig eksamen i engelsk

Engelsk STX B.pdf

Engelsk STX A.pdf