21-01-2019

Tak for et fantastisk åbent hus arrangement!

Åbent hus arrangementet onsdag aften på Horsens Gymnasium afspejlede i stor stil den fællesskabsånd, som skolen emmer af til hverdag og som skolen netop står for.

Omkring 150 elever og 50 lærere var mødt op for at vise ALT, hvad skolen rummer. For alle de fremmødte kommende elever og deres forældre, fortalte  Anne 2g og Lukas 1g  om dét at starte på en ny skole lige fra første skoledag, grundforløbsklasserne og skiftet til studieretningsklasserne og det generelle skoleliv. De to 3.g. elever Vincent og Anna fortalte om deres deltagelse i de mange forskellige frivillige aktiviteter skolen udbyder, som talentklasser, lektiecaféer, frisport, musical, sleep-overs, LAN parties og meget mere.

Efter velkomsten med oplæg fra elever, rektor Henriette Andersen og gode musik indslag fra musicalbandet, kunne de fremmødte opleve skolelivet og de skolens studieretninger. Elever dyrkede idræt i hallen, dramaeleverne havde dramaundervisning, der var forsøg i laboratorierne og ved de mange fag- og aktivitetsboder, kunne man opleve gymnasiets store fagrække. Her fortalte skolens elever livligt om alt lige fra oldtidskundskab, religion, mediefag, engelsk, dansk, studieture, læsevejledning, til arbejdet med fællessamlingsudvalget, festudvalget, elevrådet og Cambridge.

Tusind tak for jeres deltagelse – I gjorde det fantastisk! Og tak til Kirsten Donbæk fra 3b som har taget alle de fine billeder.

Skriv kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.*